Mandag den 22. februar kunne Industriens parter offentliggøre et 2-årigt forlig, som ikke tilfredsstiller arbejdspladsernes krav. Det er det første af de store forlig, som er kommet i hus i dette års overenskomstforhandlinger. Men det er et discount-forlig af dimensioner. Reallønnen blev ikke sikret. De beskedne stigninger på mindstelønnen varsler ilde for normallønsområdet. Heller ikke lærlingelønninger og andre satser hæves væsentligt. Arbejdstiden blev ikke nedsat, heller ikke for skifte- og nathold, bortset fra en mulighed for at konvertere genetillæg til fritid ved natarbejde. Endelig fik HKerne ikke kravet igennem om en afskaffelse af 50%-reglen, der forhindrer 100.000 HK’ere i at være omfattet af en overenskomst. Nu forhandles der på andre overenskomstområder, men det lave niveau er lagt. De udemokratiske afstemningsregler gør sagen helt klar: Med en sammenkædning af forligene i én stor afstemning, kan der kun svares nej. Der skal noget ganske andet til – nemlig overenskomster, hvor medlemmerne kan genkende deres krav.

DKP’s faglige udvalg kræver derfor: