TEKEL betyder én-hånd, og er navnet på statens spiritus-og tobak fabrikkers monopol i Tyrkiet.
TEKEL fabrikkerne var engang de ældste og største offentlige arbejdsplaser i Tyrkiet, og tobaksarbejderne havde stolte faglige traditioner, som dannede rygraden i dannelsen af den Tyrkiske arbejderbevægelse.
Siden det USA støttede religiøse og nyliberale parti AKP kom til magten i 2002, er næsten alle offentlige virksomheder og banker privatiseret, og solgt til udlandet.
En af det sidste bastioner var resterne af TEKEL.

Privatiseringsbølgen er sket bl.a. at tilgodese EUs krav om frihandel, og for at åbner op for mulighederne for et kommende EU medlemskab af Tyrkiet.
I den sidste bølge af privatiseringer har ca. 12.000 TEKEL arbejdere mistet deres job.
Disse masseafskedigelser er sket uden at den tyrkiske regering har gjort noget aktivt for at hjælpe TEKEL arbejderne.
Midlerne i A-kasse-fonden havde regeringen brugt til andre formål, så arbejderne kan ikke få deres arbejdsløshedsunderstøttelse.
En del arbejdere har fået tilbud om andet job som daglejere, uden nogle former for faglige rettigheder.

Som mange andre lande, henviser AKP regering til den økonomiske krise verden, selv om store Tyrkiske virksomheder og banker i 2008-09 har haft enorme overskud.

TEKEL arbejderne har nedlagt arbejdet, og har gennem det sidste år kæmpet for bevarelsen af deres arbejdspladser, samt kæmpet mod privatiseringer af den offentlige sektor. Regeringen her gentagende gange sat politi ind mod de aktionerende arbejdere, som flere steder har resulteret i gadekampe.
D. 14 december 2009 slog tusindvis af TEKEL arbejderne telt op foran deres fagforening i byen Sakarya, og 142 arbejdere startede sultestrejke sammen med deres familier.

D. 3 marts stoppede TEKEL arbejderne deres aktion i ca. 20 dage, for at give plads til forhandling af en løsning på konflikten. Man er dog fast besluttet på at genoptage konflikten, hvis arbejdernes krav ikke imødekommes af den tyrkiske regering, senest d. 1. April.

TEKEL arbejderne har følgende 12 krav.