Udtalelse fra DKP:

Napoleon sagde, at alle krige ender ved forhandlingsbordet og det er hvad gribbene er i gang med nu omkring Ukraine. Rovet skal fordeles. Som ved 1. og 2. verdenskrig, bliver erobringer omdøbt og nye grænser trukket af vinderne.

Selv om alliancer kan se homogene ud for det blotte øje, er der modstridende interesser. USA har tydeligvis ikke interesse i at fortsætte krigen mere, da de har fået hvad de stræbte efter. Nemlig baser i de nordiske lande, samt to nye medlemskaber af NATO. Ud over dette fik de sat procenten op på NATO bidraget og sørget for, at de gamle lagre krigsmateriel blev tømt ud over slagmarken. Nyt skal købes gennem NATO og dermed USA. Noget af en bedrift.

EU i chok

Det kom som et chok for den europæiske alliance og især de lande der er medlem af EU. Nu skal krigshysteriet og den enorme oprustningsøkonomi forklares med andre begrundelser. Ukrainefonde er nu uden grund. Her havde de lovet egen militærindustri både statsstøtte, men også køb og brug af deres våben. Panikken er total blandt de krigsbevilligende partier.

Mon ikke den investerende kapital, altså dem, som har forretninger kørende i Ukraine og lånekapitalen, dem Ukraine skylder alt til, gerne ser fred og ro til afkast og afbetaling. NU er det deres tur til at udbytte det ellers rige land.

Ro til profit

Der ligger jo uhyggelige summer af gevinst på genopbygning, agerjord og ikke mindst den billige arbejdskraft, og venter. Siden Ukraines selvstændighed i 1991 har det været et af de fattigste lande og samtidig et af de rigeste lande på alt hvad jorden kan indeholde. Indbyggerne fik eller får ingen del i denne rigdom. Allerede nu lufter nabolande krav om tilbageerobring af tabt land fra tidernes morgen. Ungarn, Bulgarien, Polen har krav på skrift klar i skufferne. Ukraine er på brandudsalg.

Tilbage står Mette og hendes krigshysteriske fæller. Mon de troede på deres egne løgne om, at dette var en frihedskamp for et lille folk? Dansk industri må have talt med to tunger? De skulle jo både varetage den voksende krigsindustri, men også deres ”gamle” medlemmer, som jo har udbyttet Ukraine i mange år. For dem har krigen været en kraftig forstyrrelse, lige som den kapital, der er ramt af de sanktioner man udsætter Rusland for. Der kræves ro til profit.

Hvor går EU hen

Samtidig har vi set et oprør fra EU medlemslande, hvis handel med Rusland ikke måtte forstyrres af EU’s sanktioner. De får en lille sejr nu. Ja, alliancer er uforudsigelige. Som Lenin skrev: ”Kapitalisterne er parat til at sælge os det reb, vi vil hænge dem i”.

Vinderne USA og Rusland, vil nu fortsætte kappestriden om handelsruter i Arktis. Hvordan det ender med EU, som institution vil fremtiden vise. Pengene får vi ikke tilbage til velfærd uden kamp. Kommer freden må vi vise ukrainerne at de skal organisere sig og kræve det valg de blev snydt for. Og derefter vælge et folkestyre, som vil fordele rigdommen tilbage til befolkningen og igen legalisere fagbevægelse og kommunistiske partier.