Af Henrik Stamer Hedin

For et par år siden gik vi til valg.
Vi var blevet lovet en ny regering. Vi var blevet lovet en ny politik.
Vi fik en ny regering. Vi fik ingen ny politik. Vi fik mere af det samme: Nedskæringer, forringelser, gaver til de dovne, der har, betalt af de flittige, der ikke har. Mere EU, mere NATO, mere krig. Som om det ikke var nok, at den forrige regering sendte os i krig mod Afghanistan, Irak, Libyen – nu skulle vi pludselig også i krig med Syrien. Heldigvis var der ikke andre, der ville være med. Christiansborg og det Hvide Hus stod alene, så det blev ikke til noget.
Men det var ikke vores regerings fortjeneste. Og dog er det en socialdemokratisk regering – en arbejderregering.
Jeg står ikke her for at tale for Socialdemokraterne. Men jeg vil tale til Socialdemokraterne. Jeg vil sige: Hvor er I blevet af? Hvor er det, I er endt?
Hvor er det ”stolte befriende sus”, vi synger om? Ikke på Christiansborg i hvert fald, hvor meget regeringen så kalder sig rød. På Christiansborg danser man efter EU’s pibe. Man gør, som EU siger. Der er ingen frihed tilbage. Det danske Folketing er ikke længere hverken dansk, folkeligt eller et ting, dvs. en fri forsamling af myndige samfundsborgere. Det danske Folketing og den danske regering er et ekspeditionskontor, der svinger gummistemplet efter ordre fra Bruxelles.
Jeg vil sige til alle danske socialdemokrater, både i og uden for regeringen: Kom hjem! Husk hvor I stammer fra! Hold op med at forgylde dem, der allerede har spundet guld nok på arbejderklassen! Hold op med at danse efter EU’s diktater!
Der er brug for, at I besinder jer. Der er brug for, at vi tager fat på en frisk.
Der er brug for et oprør mod den fremstormende globaliserede kapitalisme. Der er brug for et oprør mod den destruktive konkurrencekamp. Der er brug for et oprør mod nyliberalismen. Der er brug for et oprør mod svækkelsen af nationalstaterne. Der er brug for et oprør mod EU.
EU bygger på løgn. Kan I huske, da vi skulle stemme om EF i 1972? Vi fik fortalt, at hvis vi ikke stemte ja, ville der komme arbejdsløshed; de røde malkekøer i Danmarks grønne enge ville blive slagtet; husholdningspengene ville blive ædt op af inflation; og danske fabrikker og skibsværfter ville blive lukket på stribe. Så stemte vi, og et flertal stemte ja. Og vi fik arbejdsløshed; malkekøerne blev slagtet; vi fik inflation; og danske fabrikker og skibsværfter blev lukket på stribe. Alt det, man havde bildt os ind ville ske, hvis vi stemte nej, det skete, fordi vi stemte ja.
EF blev til EU. Og EU er i dag den store trussel mod velfærd og frihed. EU fortsætter sit erobringstogt ud over Europa. Land efter land bliver indlemmet. Ødelagte økonomier ligger tilbage. Og når løgnen ikke længere rækker, griber EU til vold og sender fascistiske bander ud for at lukke munden på dem, der ikke vil være med. Vi så det i denne vinter i Ukraine.
Alt det er der brug for et oprør imod. Og oprøret er kommet. Det kom ikke her, men det kom.
Danmark har ellers en stolt tradition for oprør mod EU. Vi afviste euroen to gange. Det gav genlyd i Europa. Man så op til os.
Men nu er oprøret flyttet østpå. Den halvfascistiske ukrainske kupregering ville have landet bundet så tæt som muligt til EU, helst indlemmet. Det var der mange, der ikke ville være med til.
På Krim tog beboerne sagen i deres egne hænder. Den slags er ikke velset i Bruxelles så lidt som i Washington. At folkets vilje bliver lov, er ulovligt. At folket vil stifte ret, er brud på folkeretten. Men på Krim gjorde de det alligevel. De stemte sig ud af fascismen. Og de stemte sig ud af EU. Reaktionen i Bruxelles og i Washington – og på Christiansborg – var afmægtigt raseri. Som gamle dages bersærker bed de i deres skjolde, så rasende var de.
Det var vores frihed, de stemte for på Krim. Det er vores frihed, de kæmper for i det østlige Ukraine. Det er friheden for EU.
Tro ikke på løgnene om russisk aggression og pro-russisk separatisme! Det er slet ikke det, det drejer sig om. Det, det drejer sig om, er friheden for EU. Og for den fascisme, EU skyder foran sig.
Tro ikke på løgnen om EU’s bløde værdier! Der er ingen bløde værdier i EU. Det eneste, der tæller i EU, er hard cash.
Tro ikke på deres løgne! Gå til modstand og stands EU’s damptromle!
Oprøret er i gang, ikke kun i Ukraine, men over hele Europa. Det er ikke alle, der er så afklarede som Krim-boerne og østukrainerne, at de vil af med EU. Men i alle EU-lande ulmer det, og igen og igen flammer oprøret op. Danmark skal være en del af det oprør, som vi før er gået i spidsen for det.
Derfor er EU-valget den 25. så vigtigt. Det er vigtigt, at modstanden, oprøret, er til stede også i EU-parlamentet. Det er vigtigt, at den danske EU-modstand er synlig og ikke bare kan affejes. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen går til urnerne den 25. og giver Folkebevægelsen mod EU, liste N, et rigtig godt valg.
Og kan I have en fortsat rigtig god 1. maj!