Danmarks Kommunistiske Parti udtaler:
Der rumles med trusler om en ny ”humanitær intervention”, denne gang mod Myanmar (Burma).
Som det har været tilfældet med alle de krigseventyr, imperialistiske magter med Danmark på slæbetov siden Jugoslavien har kastet sig ud i under ”humanitære” påskud, vil denne nye angrebskrig ikke løse de problemer, stormfloden har påført Myanmar; den vil blot føre til nye lidelser for et i forvejen hårdt prøvet folk – og til nye profitter for våbenindustrien og dens hjælpeindustrier som A. P. Møller.
Danmarks Kommunistiske Parti vender sig mod de nye imperialistiske krigsdrømme.
Således vedtaget på landsledelsens udvidede møde
i København den 18. maj 2008.
Henrik Stamer Hedin, mødeleder