Der er ingen ligestilling, så længe verden er ulig

Af Rikke G.F. Carlsson, en del af formandskabet i DKP

[KOMMUNIST nr. 3-2024] Er det ligestilling, at vi kvinder får lov til at dø i krig på samme betingelser som mænd? Er det ligestilling at få flere kvindelige ledere eller virksomhedsejere? Er det ligestilling, at mændene får ret til barsel, når kvinden må afgive sin del? Er den overenskomst, der netop nu er aftalt, en sejr for ligestillingen? Nej, det er ikke ligestilling.

Da grundloven blev ændret i 1915, blev reglerne skrevet om, så kvinder kunne vælges til Rigsdagen. Antallet af kvinder i Folketinget er steget støt gennem årene, og i dag er 43,6 pct. af folketingsmedlemmerne kvinder. Dette er fakta og burde have givet resultater i en mere human politik. Men denne politik er ikke kommet. Kvindens problemstillinger bliver kun løftet inden for rammerne af det samfund, vi lever i. Ellers var ligestillingen løst for længst.

Kontrasten

Siden 2017 har antallet af kvinder og børn, der kommer på krisecenter, været støt voksende. Den tendens er fortsat, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Hvert år bliver 118.000 kvinder udsat for partnervold. Partnervold og vold i nære relationer er altså fortsat et stort samfundsproblem. Indlogeringen af voldsudsatte kvinder på et krisecenter steg i 2022 med 12 pct. sammenlignet med forrige år.

Kvinderne medbragte i 43 pct. af opholdene ét eller flere børn på kvindekrisecenter, hvilket også er en stigning i forhold til året før. Jeg kunne også nævne tallene på dem, der er nederst i sølet, som kontanthjælpsmodtagere, illegale flygtninge og indvandrerkvinder. Men disse problemer har ingen nævneværdig politisk interesse eller fokus. Ellers var de også løst for længst.

Forkert omsorg

Derimod har forsvaret stor bevågenhed. Der har været rekordstort frafald af medarbejdere. Et kæmpe problem, synes politikerne.

 Efter afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold er konsekvensen, at det danske forsvar kommer til at deltage i endnu flere missioner, foruden NATO-aktiviteter. Lige nu deltager dansk militær i den store NATO-øvelse langs Ruslands grænser, og USA kræver levering af flere danske soldater. Derfor er ­partierne fra hele Folketinget ved at vælte over hinanden i ligestillingens tegn, for at indlemme kvinder i forsvaret og forlænge værnepligten. Ikke for kvindernes skyld, de har alligevel selv kunnet melde sig frivilligt længe, men for NATO’s og EU’s skyld.

Hvor er ansvarligheden

”De offentlige sygehuse styrtbløder personale”, hed overskrifterne for et par år siden. Hvilket resulterede i, at Socialdemokratiet i 2019 gik til valg med løftet om, at man ville ansætte 1.000 flere sygeplejersker på de offentlige sygehuse. De kom aldrig. ”Det var ikke socialdemokraternes skyld”, sagde den daværende sundhedsminister Magnus Heunicke. Næh, det var coronaen og den dumme sygeplejerskekonflikt, hvor de krævede mere i løn, konkluderede han.

Ikke at jeg mener, at sygeplejerske er et kvindefag, eller at være soldat er et mandefag. Det er slet ikke der, jeg vil hen. Begge køn kan varetage begge fag. Det er værdisætningen af fagene, som er essensen her. Det er prioriteringen af den manglende arbejdskraft i begge fag. Det er på trods af, at Folketinget er beriget med 43 procent kvindelige politikere og oven i købet med en kvindelig socialdemokratisk statsminister i spidsen, der er min pointe. Det er den førte politik, der er afgørende for ligestilling.

Prioriteringen

Med en øget militarisering af vores samfundsøkonomi, som jo især eskalerede, da vi blev manipuleret til at ophæve forsvarsforbeholdet i lyset af Ukraine-krigen og en opblomstring af dansk forsvarsindustri, har de reelt frataget os valget af velfærd kontra krig. Om vi er mænd eller kvinder. På de præmisser kan vi godt vinke farvel til illusionen om, at Danmark tager vare på sine egne.

Der kommer ikke flere penge til varetagelse af de kriser, vores børn bliver udsat for, om det er skandaler på skoler, ungeværn, sociale opholdssteder, handicapområdet, psykiatrien eller for den sags skyld ældreplejen. Bare for at nævne nogle af de områder, der skriger på ansvarlighed.

Voldsspiralen, som jeg nævnte i starten, er jo et symptom på et mislykket samfund. Et samfund, der bevidst nedprioriterer de fag, der benævnes som typiske kvindefag.

Ynkeligt resultat

Dansk Kvindesamfund krævede ligeløn allerede i 1883. Det er 144 år siden, og vi er langt fra målet. Løngabet mellem mænd og kvinder med et højt kvalifikationsniveau ligger på ca. 11 pct. på det private arbejdsmarked. I kommuner og i regioner næsten det samme. I statens tjeneste på cirka 3,5 pct. Alle vegne er løngabet i mændenes favør (2022).

Kvindedominerede fag forbedrer ikke deres placering i lønhierarkiet, og i enkelte tilfælde sakker de bagud, når man ser på placering i forhold til uddannelseslængden. Trods nedsættelse af ligeløns-­kommission, en forældet tjenestemandslov og almindelig politikersnak er der intet sket. Og her er ikke nævnt arbejdsgivernes favør eller de penge, staten i stedet kan bruge på krige.

Med det i baghovedet er OK 24 og dens resultater ynkelig. Pengene er der jo. Det kan vi se, når det handler om krigssektoren, som jo også har samme arbejdsgiver og er underlagt samme budgetlov. Budgetloven, der kæver utallige fyringer af kollegaer årligt. Ikke et fastholdelseskrav blev præsenteret.

Kvinde kend din pris

Vi kommunister vil velfærden, og det tror vi også, at størstedelen af befolkningen vil. Vi vil plejes, passes, dannes og forske for livet. Vi vil hinanden, og vi vil passe på fremtiden. Vores penge skal ikke gå op i røg, ødelægge infrastruktur og miljø, vores penge skal ikke slå ihjel. Vi vil ligestilling, og det er ikke sket under kapitalismen, den har haft sin chance. Nu er det vores tur. Vi er mere værd.

Kvinde kend din kamp – Velfærd og socialisme skal erstatte krig og kapitalisme.