Mens Cuba er på vej ud af corona-krisen – forbereder Cubas fjender ny uro

Cuba har – ligesom alle andre lande – ret til at vælge sin økonomiske model og sit politiske system. Et overvældende flertal i Cuba har valgt socialisme, men stærke kræfter vil ikke tillade Cubas samfundsmæssige projekt at lykkes.

Redegørelse og udtalelse fra Dansk-Cubansk Forening

Der er positive meldinger fra Cuba om, at corona igen er ved at være under kontrol. Vaccinekampagnen kører i højeste gear, og Cuba er det land i Latinamerika, hvor flest er vaccineret. Cuba producerer egne vacciner i så betydelige mængder, at også andre lande kan forsynes. 15. november indledes en gradvis genåbning af Cubas turistsektor, som er så vigtig for landets økonomi.

Der er grund til at glæde sig over disse meldinger, men det gør ikke alle.

11.-12. juli i år var der protester og demonstrationer i en række byer i Cuba med krav om at regeringen skaber bedre levevilkår og flere forsyninger i butikkerne. Disse – i lyset af den alvorlige mangelsituation – forståelige protester og krav blev udnyttet af kontrarevolutionære kræfter, der rejste krav om regeringens tilbagetræden og et opgør med socialismen. I en række tilfælde kom det til hærværk, plyndringer og anden vold fra nogle demonstranters side. Disse blev arresteret og for tiden føres der retssager mod dem.

Nu har de samme kontrarevolutionære kræfter annonceret en ny runde demonstrationer og protester den 15. november i flere byer i Cuba. Grupperne bag initiativet søger myndighederne om tilladelse til at gennemføre ”fredelige demonstrationer” og henviser til grundlovens paragraffer, som tillader cubanerne at samles til demonstrationer og protester.

Initiativtagerne har fået afslag på deres ansøgninger, og de cubanske myndigheder begrunder afslagene. Det er begrundelser, som det er værd at kende, når internationale og sikkert også danske medier i den kommende tid og omkring demonstrationsdatoen den 15. november vil svømme over med fordømmelser og kritik af de cubanske myndigheder.

Begrundelserne er følgende:

1: Myndighederne medgiver, at Cubas grundlov giver mennesker ret til at demonstrere. Men der er knyttet klare betingelser og begrænsninger til paragraffen om demonstrationsret. Grundlovens artikel 45 understreger, at borgernes ret er begrænset: ”Udøvelsen af borgernes rettigheder er begrænset af hensynet til andres rettigheder, den kollektive sikkerhed, den almene velfærd, respekt for den offentlige orden, Grundloven og andre love”.

Den grundlov, som både tillader demonstrationer og sætter grænserne for sådanne, blev revideret og opdateret gennem en lang folkelig debatproces, som sluttede med en folkeafstemning for knap tre år siden, hvor 86,85 procent af vælgerne stemte ja til denne nye grundlov.

Det er altså folkets grundigt debatterede og vedtagne grundlov og ikke et regelsæt, som ’oppefra’ eller af det kommunistiske parti er ’trukket ned over hovedet’ på befolkningen.

2: Artikel 4 i Cubas grundlov, som altså er vedtaget med et massivt flertal for blot tre år siden, fastslår at Cuba er et socialistisk samfund, og i grundloven hedder det ordret: ”Det socialistiske system bekræftes med denne grundlov som en realitet, der ikke skal ændres”.

De cubanske myndigheder påpeger, at de som ansøger om tilladelser til at demonstrere, forsøger at udnytte en forfatningsmæssig ret til at legitimere en provokation, der skal omstyrte selvsamme forfatning.

Når de cubanske myndigheder og landets politiske ledelse drager denne konklusion; nemlig, at der ikke vil blive tale om fredelige demonstrationer, men tværtimod om uro, vold og destabilisering, så bygger de konklusionen på solide erfaringer og tilgængelig information om, hvilke interesser og hensigter hjemme og i udlandet – primært i USA, der driver og støtter initiativtagerne.

For det første skal demonstrationerne rejse krav om løsladelse af angivelige politiske fanger i Cuba. Men der er ikke nogen politiske fanger i Cuba påpeger myndighederne. De, som er fængslet efter 11. og 12. juli er anklaget for vold, hærværk, anstiftelse af uro, plyndring eller andre kriminelle handlinger. Hvis de bliver dømt skyldige, skal de afsone en straf, og hvis ikke så bliver de løsladt.

At kræve disse personer løsladt er et signal om, at demonstrationernes arrangører på ingen måde tager afstand fra vold – tværtimod.

For det andet så er det en velkendt kreds af politiske aktører, der tager dette nye initiativ til protester i Cuba. Det er cubanere, der har været på aktivistkurser i USA. Det er cubanere, der i årevis har samarbejdet med USA og direkte med USA’s ambassade i Havanna, som forsyner dem med computere, mobiltelefoner og andre ressourcer til deres politiske og agitatoriske virke. Det er grupper, som bliver hyldet og støttet af kongresmedlemmer og senatorer i USA som Marco Rubio, Mario Diaz-Balart og Maria Elvira Salasar, hvis navne afslører deres cubanske herkomst, og hvis aktiviteter dokumenterer, at de aktivt støtter terrorisme mod Cuba.

Og de lægger ikke skjul på det, men understreger offentligt, at målet er at ”omstyrte regimet” i Cuba.

De organisationer, som bakker op og betaler de kontrarevolutionære i Cuba er blandt andre: NED (National Endowment for Democracy), som via USA’s finanslov får årlige millionbevillinger til projekter rettet mod Cuba. Og det er de rige eksilcubaneres mest reaktionære og voldelige organisation; nemlig CANF (Cuban American national Foundation), der har 100-vis af mord på samvittigheden. Blandt grupperne også er den stadigt eksisterende paramilitære organisation ”Brigade 2506”, som blev oprettet til invasionen i Svinebugten i april 1961.

MintPressNews.com i USA har 5. oktober skrevet om USA’s rolle i disse ting, og skriver blandt andet: ”Udenlandske borgeres deltagelse og indblanding i Cubas indre anliggender har fået et omfang som ville være utænkeligt i USA”.

I henhold til international ret og FN-pagten har ethvert land ret til fred og ikke-indblanding i sine indre forhold. Cuba har således ret til at løse sine interne problemer uden indblanding udefra – fra USA eller EU for den sags skyld.

Og Cuba er faktisk langt fremme med sine løsninger. Corona er som nævnt under kontrol, turisme og andre økonomiske aktiviteter er i gang eller er ved at starte, de utilfredsstillende levevilkår i Cuba vil skridtvis blive forbedret.

Dansk-Cubansk Forening appellerer til alle sine medlemmer og den brede kreds af Cuba-venner i Danmark om at styrke solidariteten. Forsvar Cubas fulde ret til fred og ikke-indblanding i sine indre anliggender. Cuba har mange problemer at slås med, men menneskerettighederne og demokratiet i Cuba har det langt bedre end i mange nabolande, og når levevilkårene sandt nok er for ringe, så skal hovedårsagen findes i USA’s 60 år lange blokade, som koster Cuba op mod 100 millioner kroner hver eneste dag. Vi skal styrke kravet om at blokaden ophæves.

Dansk-Cubansk Forening henvender sig også til enhver demokratisk og retskaffen dansker med et håb om vilje til at gennemskue USA’s dobbeltmoral. USA, som blokerer Cuba og nu kommer med nye trusler mod landet, hvis myndighederne ikke tillader USA’s ”5. kolonne” i Cuba at organisere demonstrationer den 15. november. Husk at samme USA er nær allieret med det blodige styre i Colombia, hvor i gennemsnit en folkelig leder, en fagforeningsmand eller en venstreorienteret politiker bliver myrdet hver anden dag! USA rejser ingen kritik at menneskeretsforholdene i Colombia – tværtimod ydes der milliarder af dollars i lån og militær støtte.

Cuba har – ligesom andre lande – ret til at vælge sin økonomiske model og sit politiske system. Et overvældende flertal i Cuba har valgt socialisme, men stærke kræfter vil ikke tillade Cubas samfundsmæssige projekt at lykkes. Forsvar Cubas ret til selvbestemmelse, ikke-indblanding og fred.

Dansk-Cubansk Forenings hovedbestyrelse, den 28. oktober 2021