Resolution vedtaget 16. juni 2012 på Danmarks Kommunistiske Partis 33. kongres i Valby:

For en ny folkelig, demokratisk og socialistisk verdensorden.

Nutidens dominerende globale, økonomiske strukturer og politiske tænkemåde bygger på
indbyrdes konkurrencekrig mellem mennesker, virksomheder, stater og regioner som middel til at
sikre sig et fremtidigt velstandsgrundlag på andres bekostning. Det skader næsten alle og gavner
meget få.

Den danske regering er havnet i dyb krise, fordi dens regeringsgrundlag er baseret på dette
forældede og anti-folkelige grundlag.

Disse skadelige strukturer må hurtigst muligt erstattes af fremtidsorienterede demokratiske
fællesskabs- og samarbejdsformer – fremtidens socialisme. Det er vor tids afgørende politiske
kampspørgsmål.

Den nuværende konkurrencekrig om ressourcer, markeder og magt over fremtidens teknologier
må afløses af et forpligtende, globalt samarbejde om produktion af de goder, der kan sikre et
værdigt og godt liv for alle de 9 milliarder mennesker, der vil befolke kloden om 30 år.

Alle jordens lande må samarbejde om udvikling af nutidens og fremtidens teknologier. Det er ikke
en trussel mod Danmark og Europa, men en fordel, at Kina, Indien, Afrika og Amerika har stærke
og bæredygtige økonomier. Alle nationer må være fælles om arbejdet for at sikre et godt liv for
hele menneskeheden.

Verdensøkonomien domineres af store privatøkonomiske imperier, der arbejder målrettet for at
blive endnu større og mægtigere på bekostning af konkurrenterne, befolkningerne og navnlig de
mennesker, der med deres arbejde skaber de værdier, der konkurreres om.

Gennem hele den nyliberalistiske periode fra l980 og frem til i dag har disse imperier ekspanderet
på staternes, arbejderklassens og andre befolkningsgruppers bekostning. I nogle stater har
regeringerne haft held til at beskytte vigtige nationale interesser mod denne imperialistiske
ekspansion. Andre steder er det endt med ikke funktionsduelige og dybt forgældede stater, som
er ude af stand til at varetage elementære samfundsfunktioner. Her lever befolkningernes flertal i
kaos med alles krig mod alle, mens et lille privilegeret mindretal bor i særlig beskyttede områder.

Svækkelsen af den internationale kommunistiske bevægelse og sammenbruddet i Sovjetunionen
og de socialistiske stater i Østeuropa forstærkede denne negative udvikling. Nu 20 år efter
benytter det globale imperialistiske oligarki den verdensøkonomiske krise til at udvide deres
politiske og økonomiske magt på bekostning den offentlige velfærdssektor, arbejderklassen
og andre befolkningsgrupper i Danmark og andre social- og velfærdstater i Europa. Det sker

sideløbende med en militær aggressionspolitik mod Libyen, Syrien og andre lande, der ikke vil
makke ret.

Man kan undre sig over, at SF og Socialdemokratiet og deres meningsfæller i andre lande ikke
kæmper en energisk international kamp for at udbrede deres egen samfundsmodel, der bygger
på en omfordeling fra rig til fattig via beskatning af store formuer, virksomheder og velhavere.
Tænk, hvis danske socialdemokrater besluttede sig til støtte de demokratiske revolutioner i
Ægypten og Tunesien ved at agitere for opbygning af en offentlig velfærdssektor i disse lande med
masser af jobs til den arbejdsløse ungdom finansieret via beskatning af formueejere, spekulanter
og velpolstrede kapitalistiske virksomheder. S-R-SF regeringen bør straks sende udenrigs- og
skatteministeren rundt i verden for at agitere for en international konvention mod skattely for at
sikre det økonomiske grundlag for befolkningernes velfærdsgoder.

Strejker, demonstrationer og andre folkelige protester vokser i styrke, men har ikke kunnet stoppe
den nyliberalistiske udvikling. Den politiske og faglige arbejderbevægelse og andre folkelige
kræfter har endnu ikke formået at samle kræfterne om et stærkt alternativ og konkrete krav til
beslutningstagerne om en anti-imperialistisk kursændring – hverken på nationalt, europæisk eller
globalt plan.

I Danmark er der brug for en bred sam-fundsdebat om disse store spørgsmål. DKP foreslår, at der indkaldes
en bredt sammensat landskonfe-rence, hvor kommunister, enhedslistefolk, SF’ere og socialdemokrater,
fag-lige kredse, sociale fora, folk fra kulturlivet, miljø- og ungdomsbevægelser, uaf-hængige økonomer
og mange andre kan mø-des til en åben debat om ideer og alternativer, som kan rokke ved de herskende
dogmer.

DKP vil nationalt og internationalt arbejde for at samle tilslutning til ideen om en global
fremtidskonference i FN-regi på højeste niveau med det mål at finde frem til helt nye globale
økonomiske strukturer, hvor staterne og befolkningerne ikke er i lommen på en lille gruppe af
milliardærer og globale selskaber, som efter forgodtbefindende flytter rundt på gigantiske formuer
og ruinerer befolkningerne.

Sovjetunionen var tidligere drivkraft bag sådanne globale initiativer. I dag må dansk og europæisk
arbejderbevægelse tage denne udfordring op og søge samarbejde med progressive regeringer
og folkelige kræfter overalt på kloden i kampen for en ny folkelig, demokratisk og socialistisk
verdensorden.

Dansk og international kapitalmagt vil bl.a. via EU gennemtvinge ødelæggende nedskæringer af
vort folks lønninger, pensioner og offentlige velfærdsgoder. De arbejder for, at den danske S-R-
SF regering kommer til at lide samme skæbne som de tidligere socialdemokratiske regeringer i
Grækenland, Spanien og Portugal. Alle demokratisk og socialt indstillede kræfter må gå offensivt til
værks for at krydse disse planer.