Forretningsudvalget for Danmarks Kommunistiske Parti udtaler:

Alle politiske kræfter i Danmark kappes for tiden om at anvise en vej ud af krisen. Regeringen vil dække det hul i statskassen, den har skabt med sine ”bankpakker” og andre redningsforanstaltninger, ved at spare, især på bekostning af de arbejdsløse, som i hvert fald er helt uden skyld i krisen. Oppositionen vil derimod have os til at arbejde mere ved at øge arbejdstiden, til trods for at arbejdstiden er et overenskomstanliggende og ikke et lovgivningsanliggende, og til trods for at selv den manipulerede danske arbejdsløshedsstatistik med dens bevidste udeladelse af vigtige grupper af arbejdsløse (først og fremmest de tvangsaktiverede) taler om langt over hundrede tusinde danskere, som går og sukker efter et arbejde, men ikke kan få et. Og vismændene kritiserer regeringen for at ville spare for lidt og oppositionen for ikke at ville have os til at arbejde nok.
Krisen skyldes ikke, at der er produceret for lidt eller forbrugt for meget; krisen skyldes, at der er produceret for meget og forbrugt for lidt. Krisen skyldes for store profitter, som er ophobet til overskudskapital, der ikke kan finde forrentning i produktion og derfor søger mod mere og mere hasarderet spekulation. At vi kan ”arbejde os ud af krisen”, er lige så stor en illusion, som at vi kan spare os ud af den. Ethvert forsøg på at finde en vej ud af krisen må rette sig mod overskudskapitalen og kanalisere den bort fra spekulation og ind i samfundsgavnlige offentlige investeringer.
Alle hidtidige kriseløsningsforslag er gået den modsatte vej. Det gælder også de tre, der nu ligger på bordet: Regeringen vil redde overskudskapitalen, spare på de offentlige udgifter og begrænse det private forbrug; oppositionen vil have, at vi skal skabe mere profit og mere kapital uden at have en strategi for en produktiv anvendelse af denne kapital; og vismændene vil både spare og have os til at arbejde mere. De foreliggende forslag vil kun forværre situationen og bringe os nærmere ”græske tilstande”.
Det, der er brug for, er derfor:

– Indgreb mod spekulation og inddragelse af spekulationsgevinster, beskatning af de multinationale
– En virkelig genopretningsplan for genrejsning af velfærdsstat og samfundsgavnlig produktion

Og sidst, men ikke mindst: En bred samfundsdebat om demokratiske og socialistiske alternativer til kapitalismens hærgen.

Horsens den 6. juni 2010
Henrik Stamer Hedin, mødeleder