Danmarks Kommunistiske Parti er ét af de partier, som i 1989 var med til at stifte Enhedslisten. Det gjorde vi med baggrund i vore erfaringer med enhedsarbejde: Arbejdet med at skabe alliancer for at nå fælles mål og bekæmpe fælles fjender. Alliancer er helt nødvendige, hvis der skal sikres resultater i klassekampen – nationalt og internationalt.

Alliancer ses selvfølgelig i krigstid: Under anden verdenskrig deltog kommunister og andre progressive kræfter i Danmark i modstandskampen sammen med borgerlige – endda konservative – og i udgangspunktet naturligvis reaktionære kræfter, som dog havde valgt at kæmpe for dansk selvstændighed – mod fascismen.
Men politiske alliancer er naturligvis også nødvendige i fredstid.

Folkebevægelsen mod EU blev netop startet som en alliance mellem EF-modstandere af forskellig politisk observans og som sådan er Folkebevægelsen stadig den organisation, som efter vores opfattelse bedst repræsenterer den brede, tværpolitiske og helt nødvendige EU-modstand. Den danske fredsbevægelse, er blot et andet eksempel på alliancer af varierende bredde, alt efter graden af opslutning blandt partier, fagforeninger samt anti-imperialistiske eller endda pacifistiske græsrødder.

Enhedslisten selv er som nævnt selv et resultat af alliancepolitik, det ligger næsten i navnet, og netop grundlagt som et samarbejde mellem forskellige, om end i udgangspunktet progressive kræfter, med dét hovedformål at sikre venstrefløjen en parlamentarisk repræsentation i Folketinget. I alle dagsaktuelle kampe spiller alliancepolitik en væsentlig rolle, uanset om det gælder den faglige kamp, kampen for billige og sunde boliger, kampen for et renere miljø, gratis og bedre uddannelser eller en menneskeværdig social- og sundhedspolitik.

I DKP anerkender vi til fulde nødvendigheden af alliancer, også i vores parlamentariske strategi, som blev vedtaget i 2005 og som blev bekræftet så sent som på DKP’s kongres i 2012. Denne strategi er tredelt og betyder, at vi til EU-parlamentsvalg anbefaler Folkebevægelsen mod EU som den liste, der bedst forener den nødvendige politiske bredde og konsekvens i EU-modstanden. Til Folketingsvalg anbefaler vi samling om Enhedslisten og endeligt til lokale valg er det DKP’s lokale distrikter og afdelinger, som suverænt beslutter den lokale opstillingsstrategi, så man – alt efter de lokale parlamentariske muligheder – også hér kan skabe størst mulig samling om konsekvente politiske krav.

Denne strategi påvirkes ikke af Enhedslistens diskussion om egen opstilling til EU-parlamentet. DKP finder ikke anledning til at stille spørgsmålstegn ved Folkebevægelsens rolle som den liste, der bedst sikrer, at Danmark i EU-parlamentet har repræsentanter for det brede, demokratiske krav om dansk selvstændighed – et krav, som i udgangspunktet vil give mulighed for at føre en politik, ikke mindst økonomisk, som EU’s kapitalherrer ikke har sagt god for.

DKP finder omvendt, at en eventuel Enhedsliste-opstilling til EU-parlamentet vil splitte kræfterne i den danske EU-modstand og dermed markant vil øge risikoen for, at der på lidt længere sigt ikke vil findes en dansk EU-modstand i EU-parlamentet, hverken af socialistisk, tværpolitisk eller anden tilsnit.

DKP ønsker Enhedslisten et rigtigt godt årsmøde. Vi håber, at listen vil fortsætte det udmærkede arbejde i Folketinget for bevarelse og styrkelse af arbejderklassens faglige, sociale og demokratiske rettigheder. Men til EU-parlamentsvalg støtter vi fortsat Folkebevægelsen mod EU i den bredest mulige, folkelige kamp mod EU-regimet. Vi regner med, at Enhedslisten stadig vil deltage i denne kamp – det gøres fortsat bedst gennem det tværpolitiske arbejde i Folkebevægelsen mod EU.

Vedtaget på DKP’s Landsledelsesmøde 20.-21. april.