Udviklingen i Ukraine har fyldt avisforsiderne de seneste måneder; på det seneste har ikke mindst den forståelige russiske reaktion på kuppet i Kiev med dets fremmedfjendske terror skabt overskrifter og fået medier og politikere til at kappes om at nedtone betydningen af magtskiftet og anklage Rusland for aggression. Den historieforfalskning, der er i gang, har Grækenlands Kommunistiske Parti og det Tyske Kommunistiske Parti fundet det rigtigt at imødegå med nedenstående udtalelse, som andre kommunistiske partier er blevet indbudt til at medunderskrive. Det besluttede DKP på et forretningsudvalgsmøde den 1. marts at gøre.

De aktuelle dramatiske begivenheder i Ukraine er ikke udtryk for en ”sejr for demokratiet” eller for de angiveligt ”revolutionære”, som medierne i USA og EU påstår. Det drejer sig om en farlig udvikling, farlig først og fremmest for det ukrainske folk selv.

Med hjælp fra EU og USA er reaktionære politiske kræfter, ideologiske efterkommere af nazismen, dukket op til den politiske overflade. Udover ødelæggelse af deres modstanderes kontorlokaler planlægger disse kræfter politisk forfølgelse af især kommunisterne såvel som racistiske love rettet mod den russisktalende befolkning i stil med dem, der de sidste 20 år har været gældende i de baltiske lande med EU’s utilslørede støtte.

De kommunistiske partier, der underskriver denne fælleserklæring,
• udtrykker vor støtte til og solidaritet med Ukraines kommunister, først og fremmest med alle dem, der mange steder er gået på gaden for at beskytte de Lenin-statuer og andre sovjetiske og antifascistiske mindesmærker, som har været mål for den ideologiske historierevision, de nationalistisk-fascistiske bevæbnede grupper har iværksat.
• fordømmer USA og EU for deres utilslørede indblanding i Ukraines indre anliggender og for deres direkte støtte til de bevæbnede fascistiske kræfter. De støtter på den måde en historisk revanchisme rettet mod Anden Verdenskrigs resultater og gør antikommunismen til officiel politik, de hvidvasker de fascistiske grupper, deres kriminelle ideologi og aktivitet, og de medvirker til spaltning af det ukrainske folk gennem de planlagte forfølgelser af den russisktalende befolkning.
• lægger vægt på den fare, der ligger i, at opportunistiske kræfter nærer illusioner om muligheden af et ”bedre” EU, en ”anden og bedre associeringsaftale mellem EU og Ukraine”. EU er som ethvert andet forbund mellem kapitalistiske stater et rovgrisk sammenrend af dybt reaktionær karakter; den kan ikke agere til folkenes fordel, men handler mod arbejdernes og folkenes rettigheder.
• lægger vægt på, at begivenhederne i Ukraine hænger sammen med EU’s og USA’s indblanding. De er en følge af disse kræfters stærke konkurrencekamp med Rusland om kontrol med markeder og råstoffer såvel som med landets transportnet. Ukraines folk har så lidt som andre af Europas folk interesse i at slutte op bag den ene eller den imperialist, bag det ene eller det andet imperialistiske sammenrend.
• erklærer, at Ukraines arbejderklasse og folkelige lag har interesse i ikke at lade sig fange i et nationalistisk splittelsesdilemma på grundlag af etniske, sproglige og religiøse særtræk. De må sætte deres fælles klasseinteresser i forgrunden og slå ind på deres egen vej i klassekampen, for deres ret og for socialismen. Socialismen er og bliver mere aktuel og nødvendig end nogen sinde. Det er perspektivet mod ethvert forbund af kapitalistiske stater, hvis vejen skal banes for en økonomi og et samfund, der tager udgangspunkt i arbejdende menneskers behov og ikke i profitten.