I anledning af Enhedslistens opstilling af Asmaa Abdol-Hamid til Folketinget udtaler formanden for Danmarks Kommunistiske Parti:

Enhedslistens medlemmer har ved urafstemning besluttet at opstille den muslimske fundamentalist Asmaa Abdol-Hamid til Folketinget på en placering, der betyder, at hun bliver valgt, hvis Enhedslisten går frem ved næste valg. Listen har med denne beslutning distanceret sig fra det idégrundlag, den i sin tid med DKPs medvirken blev stiftet på.
Abdol-Hamid hævder, at hun er “en ganske almindelig muslim”, men det passer ikke. Hun begrunder sit valg af påklædning og omgangsformer med religionens krav. Derved adskiller hun sig fra flertallet af moderne muslimer, og hun knytter sig til den fundamentalistiske vækkelsesbevægelse inden for islam, som ønsker menneskelivet indrettet efter en sekterisk, firkantet tolkning af Koranens bogstav.
Problemet er ikke, at Abdol-Hamid bærer hovedtørklæde. Dette klædningsstykke er ikke specielt muslimsk, men falder inden for en årtusindgammel dansk tradition. Problemet er heller ikke hendes øvrige bevidst “udanske” påklædning eller den snerpede køns- og kropsforskrækkelse, der præger de normer for omgang, hun offentligt har fremhævet som sine. Det er – eller burde være – private anliggender. Problemet er, at for Abdol-Hamid er det ikke private anliggender, men en integreret del af hendes politiske identitet.
Abdol-Hamid er ikke en kvinde af folket, der klæder sig, som hun gør, fordi hun er opdraget til det. Hun er en ung intellektuel, der efter eget udsagn har valgt at bære sin religion offentligt til skue på denne måde. Hun forvandler dermed religionen fra et privat til et offentligt anliggende, et politisk anliggende. En politiker, der således identificerer sig ved sin religion, i dette tilfælde endda en rigid bogstavreligion, bør ikke opstilles på en socialistisk liste. Det er at blande religion og politik sammen – uanset hvad Abdol-Hamid i øvrigt hævder at mene om Enhedslistens program eller andre politiske spørgsmål.
Enhedslistens opstilling af Abdol-Hamid er et slag i ansigtet på demokraters og arbejderes 200-årige kamp for et verdsligt samfund, hvor religion og politik er adskilte og tilhører hver sin sfære. Den er også et slag i ansigtet på de mennesker i de muslimske lande, der ønsker at gøre sig fri af religionens tvang, og hvoraf mange af samme grund har måttet forlade deres fædreland. Den er endelig et slag i ansigtet på de muslimer, der ikke ønsker deres religion reduceret til et etnografisk kostumeshow.
Ved ikke at tage kampen op mod den islamistiske vækkelse, men tværtimod blåstemple den ved at opstille en af dens repræsentanter til Folketinget, har Enhedslisten – som hovedparten af den danske venstrefløj i øvrigt – svigtet både indvandrede og indfødte danske arbejdere og overladt dem, der med uro ser en fremmed religion tvinge sig ind i det offentlige rum, som landets egen religion i vidt omfang var blevet fordrevet fra, til Dansk Folkeparti, der bruger eksempler som Abdol-Hamid til at begrunde deres angreb på indvandrere generelt.
Den opportunistiske principløshed, der kommer til udtryk i opstillingen af Abdol-Hamid, har objektivt ført Enhedslisten over på reaktionens side. Danmarks Kommunistiske Parti ser med bekymring på denne udvikling og opfordrer de sunde revolutionære kræfter i Enhedslisten til at modarbejde den.

Den 2. maj 2007
Henrik Stamer Hedin