Få Cuba ind under huden – og resten af verden med i købet. Solidaritet og eventyr fra 18. juni til 11.
Få Cuba ind under huden – og resten af verden med i købet. Solidaritet og eventyr fra 18. juni til 11.
juli.
Klokken seks om morgenen bliver du vækket af hanegal og cikadesang, klokken ni plukker du
citrusfrugter sammen med dine nye venner fra Cuba, Danmark og Frankrig. Klokken tre møder du
guerillaveteraner, som har kæmpet sammen med Che Guevara og Fidel Castro. Og klokken ti om
aftenen danser du salsa under åben himmel.
Alt det og meget mere vil du opleve på bare en enkel dag hvis du tager med brigaden til Cuba, fortæller
Kim Boesen, som leder sommerens brigade. Han har 10 pladser at gøre godt med, så man skal melde
sig nu.
I et internationalt miljø kan du på brigaden komme helt tæt på Cuba. Du kommer til at leve, arbejde,
feste, sove, spise lære og opleve sammen med andre Cuba-venner fra hele verden i sær fra Europa, i en
lejr 40 kilometer fra Havanna.
I lejren vil også bo en brigade af cubanere, som deltagerne kommer til at leve og arbejde med. Det er en
fantastisk mulighed for at lære cubanere at kende, både at arbejde med dem, men også være sammen
med dem i fritiden
Brigaden er bygget op, så du en tredjedel af tiden arbejder. Det kan være alt fra at slå græs med
macheter, og høste sukkerør, til at bygge skoler. På den måde giver du en hånd til cubanerne, og
hjælper dem til at klare sig på trods af USAs blokade.
En tredjedel går med at lære det cubanske samfund at kende indefra. Du får en enestående mulighed
for at opleve forskellige dele af det cubanske samfund. Vi besøger børnehaver, skoler, virksomheder,
og møder kvindeorganisationen, studenterbevægelsen, og andre organisationer, der allerbedst kan give
et levende billede af, hvordan det cubanske samfund fungerer, og hvor det er på vej hen. Du får masser
af lejlighed til at diskutere det cubanske samfund.
Fritid er også en vigtig og sidste tredjedel af turen. Den går med fester i lejren, hvor der kommer
orkestre og andre kulturelle indslag, ture til Havanna, strandture, samt nogle dages besøg i Santa Clara.
Her er der blandt besøg på det mausoleum, hvor Che Guevaras jordiske rester er bisat, og i øvrigt et
feriepræget program med kultur og enkelte sociale og politiske besøg.
Brigaden foregår i perioden 18. juni til 11. juli. Prisen er 11.995. Prisen dækker alt undtagen
lommepenge. Programmet omfatter en forberedelses weekend i maj og et efterbehandlings seminar.
Vil du vide mere skal du kontakte Dansk-Cubansk Forening, Nørre Alle 11A, 2200 København N.
Telefon/fax: 3810 1550. Mail: cubavenner@dbmail.dk Hjemmeside: www.cubavenner.dk
foto:Prensa Latina