Den 14. december fik danskerne en ny regering. En regering, der bliver kaldt nødvendighedens regering på grund af de store kriser, som Danmark står overfor: Inflation, klimakrise, krig og kommende arbejdsløshed. Den nye regering bliver også fremhævet som nødvendighedens regering, når det kommer til vores skrantende velfærdssystem. Det eneste nødvendige ved denne regering er, at den er nødvendig for, at samfundets rigeste kan fortsætte og udvide deres økonomiske magtposition og privilegier. At Socialdemokraterne har været fødselshjælper på en regering med Venstre og Moderaterne er ikke overraskende, men et naturligt produkt af Socialdemokraternes fortsatte højredrejning.

SVM-regeringen har allerede bebudet massive angreb på velfærdssamfund og arbejderrettigheder, hvilket vil skabe endnu mere ulighed og skævvridning, både på velfærden og arbejdsmarkedet. Alle lønmodtagere kan se frem til at arbejde en dag mere, fordi regeringen afskaffer Store Bededag, hvilket skal frigøre penge til mere oprustning. Danskerne skal åbenbart ikke have lige så meget fritid sammen deres familie, men mere militært isenkram. Der laves en skattereform, hvor 250.000 nuværende topskatteydere skal betale mindre i skat, mens der kun bliver ca. 30 kr. ekstra om måneden til den almindelige lønmodtager. Virksomhedsejere slipper billigere i skat og lønniveauet skal sættes yderligere under pres, da man vil importere meget mere billig arbejdskraft udefra.

Når det kommer til kollektive rettigheder i vores velfærdssamfund, så er der også uvejr på vej. Store dele af uddannelsessystemet skæres ned, og studerende får kortere tid på SU. Det vil sige, at ikke alle kan få SU til hele deres uddannelse, og man må heller ikke begå fejltagelser i forhold til studievalg. Angående de ældre i vores samfund, så bliver seniorpensionen reelt afskaffet. Hvilket betyder tre år mindre på pension og til en ydelse der er ca. 4500 kr. lavere. Værdig tilbagetrækning bliver kun en mulighed for de velhavende.

Hvad værdighed angår, så er det ikke en luksus der er alle forundt. SVM-regeringen vil også fjerne det midlertidige børnetilskud til de fattigste familier.  Derudover skal der ske en såkaldt ”frisættelse” af den offentlige velfærd, der betyder mere privatisering, mere konkurrence og færre kollektive rettigheder. For de forsikrede ledige kan det umiddelbart være positivt, hvis fagbevægelsens A-kasser i større grad kommer til at forestå indsatsen. Det er utvivlsom dem, der har den største ekspertise i at hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet. Men for den gruppe af mennesker, der har andre problemer end ledighed, har regeringen ingen svar på, hvilken indsats man fremadrettet vil have. En besparelse på den beskæftigelsesrettede indsats på 3 mia. kr., uden man opprioriterer den socialpolitiske indsats, vil ikke fører til hurtigere afklaring og udredning, af de mest udsatte borgere. Tværtimod. 

Noget af det eneste positive ved den nye regering er, at de vil anlægge annullationssøgsmål ved EU-Domstolen for at stoppe EU’s mindsteløn. Denne sejr kan tilskrives tilstedeværelsen af en aktiv fagbevægelse, hvis medlemmer og tillidsvalgte har knoklet benhårdt for dette. Dertil er det positivt, at man vil styrke de hårdt pressede erhvervsuddannelser. 

På trods af enkelte gode ting, så finder Danmarks Kommunistiske Parti det desværre ikke overraskende, at den ulighedsskabende, arbejder- og velfærdsfjendske politik under Mette Frederiksens sidste regering, nu fortsættes og udbygges. Men det er ikke desto mindre endnu mere vigtigt end nogensinde, at de, der ønsker mere lighed, kollektive rettigheder, fred og nedrustning, står sammen mod denne borgerlige politik.

Danmarks Kommunistiske Parti
Landsledelsen