Jens Fransens tale 22. juni 2021 foran frihedsmonumentet i Slagelse

Denne sten danner i maj rammen om en glædens dag – Danmarks Befrielse.

Denne dags arrangement finder sted på en dyster og mørk baggrund. En dag, vi i Danmark – herunder Slagelse ikke kan se tilbage på med stolthed. En skammens dag. En dag, der helst ikke skal huskes.

På hin dag – søndag d. 22. juni 1941 – altså for 80 år siden – meget tidligt om morgenen ved 5 – tiden indledte det danske politi en aktion mod medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti.

Samme morgen havde det nazistiske Tyskland påbegyndt Operation Barbarossa – overfaldet på Sovjetunionen – et overfald, der endte med ufattelige blodsudgydelser og grusomheder i de følgende år.

Omend den tyske besættelsesmagt i Danmark ”kun” havde bedt om, at 66 ledende navngivne kommunister skulle arresteres og interneres, slog ordensmagten til og anholdt omkring 300 kommunister med regeringens godkendelse. Det gjaldt om at holde sig på god fod med den store nabo, og vi havde jo allerede udleveret en del politiske flygtninge til fængselsophold – og dødsstraf.

Aktionen var et klokkeklart brud på den Grundlov, der skulle sikre det højtbesungne danske demokrati, og bruddet førte til tab af menneskeliv, idet en del af de anholdte efter først at have siddet i Vestre Fængsel senere Horserød – blev deporteret til tyske koncentrationslejre – især til Stutthof. Endnu engang svigtet af myndighederne.

I Slagelse blev bl.a. den lokale formand Jens Peter Sørensen anholdt. En på den tid kendt person i arbejderbevægelsen. Han overlevede, men med ar på sjælen. I vore dage ville man tale om posttraumatisk stress. Der hersker næppe tvivl om, at fængslingen var medvirkende til hans død som 47 – årig.

Det grundlovsstridige overgreb blev i høj grad bakket op af de politiske magthavere. I Slagelse kunne den socialdemokratiske avis med stolthed meddele, at de havde været de førende i kampen mod kommunisterne. Og ja – statsminister Stauning har næppe heller beklaget overgrebet.

Vender vi blikket mod 2021 kan man stille sig spørgsmålet, om en lignende tilsidesættelse af Grundloven ville være mulig i dag. Jeg frygter et klart ja. Når magthaverne føler sig udfordret i deres udøvelse og fastholdelse af magt griber de til tvivlsomme bestemmelser for at bekæmpe politiske modstandere. Kritik er ildeset, og demokratiet kan gradbøjes.

Magthaverne i landet bryder sig generelt ikke om aktiviteter fra venstrefløjen, idet disse har en tendens til at imødegå krigeriske tiltag. I disse år ses, hvordan specielt NATO igen forsøger at opildne til konfrontation med Kina og Rusland. De foretrukne fjendebilleder. Den kolde krig er for alvor vendt tilbage. Uklædeligt som altid, når krigstrommerne lyder. Husk de vise ord – ”Krig er foragt for liv – fred er at skabe”. Lyt derfor ikke til disse demagoger, der står for oprustning og et stadigt stigende fremmedhad.

Når vi står her i dag, er det også for at mindes de mange kommunister, der aktivt – og mod magthavernes ønske – gik ind i modstandsbevægelsen og med livet som indsats reddede den danske ære efter den danske tilpasningsmodel overfor Tyskland.

Også derfor vil vi lægge denne symbolske krans for at ære de kammerater, der dels blev svigtet for 80 år siden – men bevarede troen på, at kampen for selvstændighed og frihed var essentiel.

At kæmpe for et menneskeværdigt samfund er stadig et vigtigt mål at have. Også i 2021.